Mor anholdt: Låste sine børn inde i bilens bagagerum og gik på indkøb

Skrevet af Emil Ryttergaard

30/05/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk mor blev opdaget af flere vidner, da hun låste sine børn inde i bagagerummet på sin bil på parkeringspladsen foran et supermarked, inden hun selv gik ind for at handle.

Dagens topnyheder

Det kan bestemt være en udfordring at handle ind med trætte eller sultne børn, og enhver forælder ved, at indkøbsturen bliver en kamp, hvis der er gråd og skrig under opsejling. 

Det ville 39-årige Tori Castillo fra Riverdale i staten Utah ikke risikere, og derfor greb hun til et noget drastisk valg, da hun låste sine to børn på to og fem år ind i bagagerummet på sin bil, mens solen var på sit højeste, og varmen var intens, skriver lokalmediet fox13now.com.

Da moderen svingede ind på parkeringspladsen ved supermarkedet Walmart, opdagede et vidne, at hun havde låste børnene inde i bilen, inden hun gik ind for at handle. 

- Jeg kunne høre nogle børn græde. Jeg vendte mig mod min ven og sagde: Der er mennesker i bagagerummet, der er børn i bagagerummet, siger vidnet Heidi til tv-stationen.

Sammen med andre bekymrede kvinder begyndte hun at tale til børnene, som var låst inde i bagarummet, og Heidi fik hjulpet børnene til selv at åbne bagagerummet indefra. De var begge rædselsslagne og svedte på grund af varmen.  

Da moderen trådte forretningen var hendes forklaring blot, at hun ikke havde nogen babysitter. Foto: County Sheriff

- Lidt efter kom begge børn springende ud. En dame tog den toårige, mens jeg greb den femårige, siger Heidi, der også fortæller, at moderen i samme øjeblik kom ud af butikken.  

Da moderen roligt henvendte sig til de forbavsede og måbende forældre var hendes eneste forklaring blot, at hun ikke havde haft nogen babysitter. 

Men moderen skulle komme til at fortryde, at hun låste børnene inde i bilen. 

For da politiet ankom til stedet, blev hun sigtet for både børnemishandling og tyveri. 

De sociale myndigheder har oplyst, at de to børn er blevet overdraget til et andet familiemedlem, mens sagen mod moderen er for retten. 

- Det var hjerteskærende at være vidne til, at nogen kunne gøre noget så modbydeligt, siger Heidi.

Læger advarer mod stigende trend hos nybagte mødre