Mor og datter fra Skanderborg blev overrasket af indbrudstyv: Det kom tyven hurtigt til at fortryde

En 43-årig kvinde og hendes datter kom torsdag hjem til en indbrudstyv, som dog hurtigt fik travlt med at tage benene på nakken.

Torsdag formiddag klokken 11.03 trådte en 43-årig kvinde og hendes datter indenfor i deres hjem på Horsensvej i Skanderborg, hvor de blev mødt af et uhyggeligt syn. Det skriver Horsens Folkeblad.

En indbrudstyv havde nemlig aflistet et vindue i huset og stod nu i stuen og var i færd med at plyndre hjemmet.

Han havde allerede gjort flere tyvekoster klar ved entredøren, da han pludselig stod ansigt til ansigt med mor og datter.

Moderen lod sig dog ikke skræmme - tværtimod. Den østjyske kvinde råbte nemlig tyven an, og det skræmte ham i sådan en grad, at han tog benene på nakken og flygtede ud af huset - uden det planlagte udbytte.

Læs også

To civilbetjente ringede på hos 38-årig mand og gav ham mystisk ultimatum: Først bagefter indså han sin store fejl

Den handlekraftige kvinde fulgte dog efter og fik noteret sig registreringsnummeret på den bil, som indbrudstyven flygtede i.

Efterfølgende ankom politiet til huset, hvor kvinden kunne oplyse et signalement af tyven samt bilens registreringsnummer. Det viste sig senere at være en udlejningsbil, og derfor kunne udlejeren fortælle ordensmagten, hvem indbrudstyven var.

Det resulterede i, at politiet klokken 11.25 kunne anholde en 34-årig mand fra Horsens. Han erkendte hurtigt, at han havde været i huset på Horsensvej.

Derfor blev han fredag formiddag fremstilles i et grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Læs også: 13 børn taget af politiet for flere gaderøverier og voldelige overfald

Dagens Gossip