Mystisk dødsfald i Haderslev: 33-årig fundet død foran højhus

Skrevet af Morten Larsen

03/10/2016
Lokalt medie erfarer, at den 33-årige er 'kommet ned fra oven'.

Dagens topnyheder

Politier er sammen med retsmedicinere lige nu tilstede ved et højhus i Haderslev.

Tidligt mandag morgen blev en 33-årig mand fundet livløs og hårdt tilskadekommen på fortovet foran Varbergvej 61 i den sønderjyske købstad.

Manden, der blev fundet klokken 6.18 i morges, er nu afgået ved døden, mens politi og retsmedicinere efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

JydskeVestkysten erfarer, at den 33-årige er 'kommet ned fra oven'.

Et vidne fortælle til avisen, at han har set en stol stå helt ude ved kanten af svalegangen på højhusets 10. etage.

Den regionale avis erfarer også, at der hele natten har været fest et sted i højhuset.

Opdateret klokken 13.10: Ved 13-tiden oplyste politiet, at de har klarlagt den 33-åriges færden. 

Efterforskningen har vist, at manden selv er sprunget fra bygningen og ned på arealet foran.