Nøgne unge amok i villakvarter: Da politiet ankom, gjorde de rystende fund i industribygning

Foto: Kim Haugaard/Scanpix

Fire unge mennesker skabte mandag aften både utryghed og farlige situationer, da de blev anholdt i Risskov nær Aarhus.

Mandag aften klokken 21.55 modtog politiet en anmeldelse fra en bekymret borger, der kunne fortælle, at fire unge mennesker løb splitternøgne ind og ud af en bygning på Arresøvej i Risskov nord for Aarhus, mens de kastede sig rundt på vejen.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Politiet besluttede derfor at sende en patrulje til adressen, og da betjentene ankom, kunne flere borgere i området fortælle, at de nøgne mennesker havde hoppet rundt og skabt meget uro på og omkring vejen.

Læs også

Fie Laursen politianmeldt for bedrageri: 13-årig pige snydt

Det fik politiet til at lede efter de afklædte ballademagere og inde i en tom industribygning, fandt betjentene tre mænd og en kvinde, der løb halv- og helnøgne rundt og talte meget usammenhængende.

Den ene, en 21-årig mand, nægtede at følge politiets anvisninger, og han blev derfor anholdt med den fornødne magt, da han strittede kraftigt imod. Han blev samtidig sigtet for at have modsat sig anholdelsen.

Imens styrtede den 20-årige kvinde udenfor, hvor hun sprang vildt omkring, mens hun råbte og skreg. Derfor blev hun også anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden.

Læs også

V-politiker: Konfirmander skal have 22.000 kroner af staten - hvis de ikke er overvægtige

Helt så meget energi var der langt fra i de to resterende unge mænd, der var så påvirkede af narko, at politiet valgte at tage dem med til afrusning på stationen.

På stedet fandt patruljen en pose kokain, som de unge mennesker formodes at have taget noget af. En af de unge fortalte dog, at de også havde indtaget LSD, hvilket muligvis kan forklare den vanvittige opførsel.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip