Nordjysk politi fik andet end burgere på McDonalds: Beslaglagde et halvt kilo narko

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/06/2018
Arkivfoto. Foto: Shutterstock
Arkivfoto. Foto: Shutterstock
Søndag fandt politiet en stor mængde amfetamin på en 38-årig McDonalds-gæst i Haverslev i Himmerland.

Mest læste i dag

Søndag aften blev en 38-årig mand anholdt på McDonalds i Haverslev i Vesthimmerland, da han viste sig at gemme på noget af et ‘happy meal’.

Det skriver Nordjyske.

Den 38-årige havde nemlig et halvt kilo amfetamin i lommerne, da han besøgte fastfood-restauranten, men klokken 19 om aftenen, stødte han ind i politiet, der fandt de store mængder narko på manden.

Det opsigtsvækkende fund gjorde, at betjentene valgte at ransage mandens bopæl i Vesthimmerland. Her dukkede der yderligere 3,3 kilo amfetamin og 8.000 piller op, fortæller politikommissær hos Nordjyllands Politi, Sune Myrup.

Manden blev derfor anholdt, og mandag blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Den 38-årige blev også fremstillet i grundlovsforhør - dog et lukket et af slagsen af hensyn til efterforskningen. Derfor ønsker Sune Myrup heller ikke at komme ind på de nærmere omstændigheder, der førte til mandens anholdelse.

Den store mængde amfetamin vurderes at have en potentiel værdi på gaden af omkring 500.000 kroner.

Politikommissæren oplyser, at den 38-årige ikke har tilknytning til bandemiljøet.