Nyfødt baby knivstukket 14 gange og begravet levende af egen mor - overlevede på mirakuløs vis

Skrevet af Marie Milling

11/10/2016
Et nyfødt drengebarn blev på mirakuløs vis reddet af den grav, som hans mor havde efterladt ham i, mens han stadig var i live.

Dagens topnyheder

Den grusomme forbrydelse blev begået af en mor i Thailand, da hun stak sin nyfødte dreng 14 gange med en kniv, hvorefter hun begravede ham med ansigtet nedad i jorden.

Det endte med at være presset fra jorden i graven, som forhindrede, at den lille dreng Aidin forblødte på grund af sine skader, skriver det bristiske medie Mirror.

I det hele taget var han omsluttet af held, som beskyttede ham mod den dystre skæbne, hans mor havde planlagt for ham.

En kvinde kom forbi med en flok køer, da hun opdagede, at noget stak op af jorden. Det var foden til den ildestedte baby.

Med hænderne fik hun gravet barnet fri, og trods de hårde omstændigheder lykkedes det at få ham bragt på hospitalet, hvor han fik livreddende hjælp.

Det bestialske mordforsøg blev begået i Thailand, men historien er siden gået verden rundt.

Aidin var kun et par dage gammel, da han blev udsat for det voldsomme overfald af sin biologiske mor.

Den ufattelige forbrydelse fandt sted tilbage i februar, og i dag er der en helt ny og lys fremtid i sigte for drengen. Han er nemlig blevet adopteret af et svensk par.

På børnehjemmet, hvor han har bor, siger personalet, at de er ‘meget glade på hans vegne’. De mener, at drengen, som skreg så hjerteskærende fra sin grav, trods alt har været heldig.

Spor ved graven ledte politiet på sporet af den 42-årige biologiske mor, som blev arresteret og tiltalt for mordforsøg og for at have forladt sit barn.

Se den lille dreng i videoen herunder.