Ophidset mand vandrede rundt på motorvejen ved Køge: Da politiet ankom fandt de ud af årsagen

Skrevet af Ane Sørensen

20/03/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Tidligt lørdag morgen fik en mand rundt på motorvejen ved Bjæverskov og forsøgte at standse bilisterne.

Mest læste i dag

Tidligt lørdag morgen klokken 5.50 fik Midt- og Vestsjællands Politi en henvendelse om en mand, som gik rundt midt på motorvejen ved Bjæverskov.

Da politiet kort efter nåede frem til stedet, gik manden stadig rundt som fodgænger på motorvejen. Her forsøgte han at standse bilister, som kørte forbi.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

- Manden var ophidset og havde krævet at få nogle penge af anmelderen, der gav ham penge og lidt mad, da han standsede, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Det lykkedes politiet at få manden væk fra motorvejen. Da de undersøgte hans ejendele, fandt de en urtekniv, som ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål. 

Derfor blev manden, som viste sig at være 36 år gammel og fra Rødovre, sigtet for overtrædelse af knivloven.

Manden var blevet sat af en kammerats bil, da de to var blevet uvenner. Politiet skal nu undersøge omstændighederne ved den aggressive adfærd over for anmelderen nærmere for at kunne afgøre, om den 36-årige skal sigtes for yderligere.