Pape: Skjulte kameraer skal afsløre stenkastere på motorvejsbroer

Skrevet af Ane Sørensen

03/11/2017
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto(
Foto: Polfoto/Jonas Olufson (arkivfoto(
Søren Pape Poulsen vil have videoovervågning på motorvejsbroer efter mange episoder med stenkast.

Dagens topnyheder

Justitsminister Søren Pape Poulsen vil sætte videoovervågning på broer på landets mest udsatte vejstrækninger.

Søren Pape Poulsens initiativ følger i kølvandet på de seneste års mange episoder, hvor biler på motorvejene er blevet ramt af sten, der er kastet fra broer.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

- Vi sætter kameraer op på 30 udvalgte steder. Det er kameraer, der kan flyttes, så politiet kan sætte dem op alt efter deres vurdering, så man kan genkende en eventuel gerningsmand, siger Søren Pape Poulsen til DR.

Ifølge Søren Pape Poulsen vil det ikke blive oplyst, hvor kameraerne bliver sat op.

Politiet har modtaget 64 anmeldelser om stenkast fra 1. januar til 12. september i år. Det svarer ifølge DR gennemsnitligt til en sag om stenkast hver fjerde dag. 

Kun i fem af sagerne har politiet været i stand til at sigte mulige gerningsmænd.

De mulige gerningsmænd, som politiet fik fat i sidste år, var i alderen 12 - 20 år. Det viser en intern rapport fra Rigspolitiet, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Et af de mest fatale tilfælde af stenkast fandt sted i august 2016. Her blev en bil ramt af en betonklods, som blev smidt ud fra en bro på den fynske motorvej. 

En 33-årig kvinde mistede livet, mens hendes mand blev invalideret for livet. Parrets femårige søn slap uden fysiske skader.

21-årig mand voldtog ung kvinde på parkeringsplads i Aarhus: Nu er han udvist af Danmark