Par brugte håndjern under samleje - kort tid efter måtte de ringe til politiet

Foto: Shutterstock

Det gik helt galt, da et norsk par tog legetøj med i sengen.

Et norsk par kom galt afsted, da de hyggede sig i sengen natten til onsdag. Parret havde taget et sæt håndjern med, men opdagede pludselig, at nøglen var blevet væk.

Det skriver TV2 Norge.

Omkring klokken 2 om natten fik politiet i Trondheim et usædvanligt opkald.

Læs også

6 ting der plejede at være super frække i sengen - som bare er kedelige nu

- Det var et par, som har bedrevet en aktivitet, sengehygge, hvor man har låst den kvindelige part fast til sengen, siger operationsleder Arnt Harald Aaslund til TV2 Norge.

Efter at have ledt forgæves efter den forsvundne nøgle, vurderede parret, at de var nødt til at kontakte politiet. Det viste sig dog, at deres nøgler ikke passede til låsen. Derfor måtte de tilkalde en patrulje med mere udstyr. 

Omkring en time efter parrets opkald lykkedes det endelig at få kvinden fri ved hjælp af en bidetang. 

Læs også

I denne danske by køber borgerne allermest sexlegetøj

Politiet benytter anledningen til at anbefale, at man altid tjekker sit udstyr, inden man tager sexlegetøj med i dobbeltsengen.

Dagens Gossip

Dagens TV