Politiet advarer mod svindel: Åbn aldrig denne mail

Skrevet af Kristine Bugbee

14/03/2017
Nordjyllands Politi advarer på Twitter mod en fupmail, som har til formål at snøre folk. 'Vær varsom med at trykke på links, du modtager fra folk, du ikke kender'.

Dagens topnyheder

Nordjyllands Politi advarer mod falske mails fra ukendte svindlere, som vil have modtageren til at klikke på et link for at snøre dem økonomisk.

I et tweet skriver ordensmagten, at mailen er et forsøg på såkaldt 'phishing', som går ud på at få adgang til ofrets personlige oplysninger og formentlig lænse deres bankkonto for hårdt tjente penge

Nordjyllands Politiet oplyser følgende i deres tweet:

- Vær varsom med at trykke på links, du modtager fra folk, du ikke kender. Det kan være et forsøg på phishing. Mailen kunne se sådan her ud:

Det er ikke første gang, at Apples navn bliver brugt i et forsøg på at snyde folk. Dagens.dk har tidligere skrevet om falske sms-beskeder fra Apple, som havde samme formål som mailen, Nordjyllands Politi advarer mod i dag.

I sidste måned gik phishing-forsøget ud over Netflix, da fupmails blev sendt ud til danskerne med den populære streamingtjeneste som afsender.

I netop den artikel forklarede en sikkerhedsekspert problemet:

- Hackere bliver stadigt dygtigere og formår efterhånden at lave meget vellignende mails. Formålet er dog alene at få adgang til brugernes personlige betalingsoplysninger med henblik på misbrug. Derfor advarer vi imod, at man klikker på disse links, lød det fra Mads Nørgaard Madsen, som er partner og it-sikkerhedsekspert hos PwC.

Se hele advarslen fra Nordjyllands Politi herunder.