Politiet beder om hjælp: Kan du genkende denne røver?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

23/04/2018
Foto: Nordjyllands Politi
Foto: Nordjyllands Politi
Politiet beder om hjælp til at finde frem til en ukendt mand, der har begået et røveri mod en Fakta-butik.

Mest læste i dag

Mandag eftermiddag har Nordjyllands Politi udsendt en efterlysning i forbindelse med et røveri, der blev begået 7. april mod Fakta på Toftevej 18 i Brovst i Nordjylland.

Røveriet fandt sted om aftenen klokken 21.59, da den maskerede mand pludselig trak en kniv og truede sig kassebeholdningen.

Den efterlyste røver. Foto: Nordjyllands Politi

Nu vil politiet meget gerne have hjælp til at finde frem til manden.

- Vi vil rigtig gerne have fat i gerningsmanden, og det vil være en stor hjælp for os, hvis man mener at vide noget og ringer til os på 114. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, opfordrer politikommissær Kenneth Ginnerup Skovmose fra Efterforskningscenter Hjørring.

Her ses gerningsmanden forlade butikken. Foto: Nordjyllands Politi

Gerningsmanden beskrives således:

  • Mand
  • 165-167 centimeter høj
  • Af ukendt nationalitet
  • Af ukendt alder
  • Spinkel af bygning
  • Med mørke øjne
  • Iført sort, hjemmelavet ’røverhue’, hvor man kunne se mørkt kruset/krøllet hår stikke ud ved nakken
  • Iført sort tøj
  • Medbragte lille kniv med rødligt skæfte
  • Talte engelsk