Politiet efterlyser 34-årig: Mistænkt for at skyde ung mand

Skrevet af Morten Larsen

19/10/2016
Nordjyllands Politi beder om hjælp til at finde den 34-årige mand, der mistænkt i forbindelse med et skyderi i Aalborg.

Dagens topnyheder

Nordjyllands Politi har ondag eftermiddag valgt at bede offentligheden om hjælp til at finde en 34-årig mand, der er mistænkt i forbindelse med et skyderi i Aalborg.

Ved skyderiet blev en yngre mand blev ramt - han er nu uden for livsfare. 

Siden skyderiet, som fandt sted den 13. oktober omkring klokken 01.40 om natten, har Nordjyllands Politi efterforsket sagen som forsøg på manddrab.

Politiets efterforskere har i den forbindelse søgt intensivt på to mænd, hvor en af disse nu er anholdt.

Nu har den nordjyske ordensmagt valgt at offentliggøre navn og foto på 34-årige Ali Kachach.

- Men han har ikke ønsket at tale med os, selvom han gennem sin forsvarer er klar over, at vi søger ham. Og derfor efterlyser vi ham nu i offentligheden med navn og med billede, siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Stig Lundbo, der i øvrigt opfordrer manden til at melde sig til politiet.

Politiet.

Nordjyllands Politi efterforsker stadig flere teorier i forhold til årsagerne, der lå til grund for skudepisoden, og ordensmagten kan derfor ikke afvise, at episoden kan have relationer til bandemiljøet, men for nuværende har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen.

Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen.