Politiet efterlyser en kvinde og hendes treårige barn

Foto: Polfoto

Politiet efterlyser her til aften en kvinde, der er forsvundet med sit treårige barn.

OPDATERING PÅ NEDENSTÅENDE 9/9-2016 KLOKKEN 21:22 - Politiet oplyser nu, at de begge er fundet i god behold.

Syd- og Sønderjyllands Politi vælger her til aften at bede offentligheden om hjælp til at finde en 31-årig kvinde og dennes treårige datter. 

Kvinden er formodentligt forsvundet frivilligt, men ordensmagten og fagpersonale mener ikke, hun er i stand til at tage vare på barnet:

- Den 31-årige Judi Kongstad Andersen er i dag ca. kl. 08.45 gået fra bocenter på Rådmandsvej i Haderslev i ukendt retning medbringende hendes tre-årige datter, Lianna Lund Andersen. Politiet beder borgerne om hjælp til at finde Judi Kongstad Andersen, der er psykisk syg og vurderes ikke at kunne tage hånd om barnet.

Der medfølger endnu ikke et billede med efterlysningen, men signalementet på kvinden lyder som en 31-årig ung kvinde, 170 - 175 cm høj og spinkel af bygning. Hun har langt, mørkt hår med lyse striber og var på forsvindingstidspunktet iført en bluse og stramtsiddende bukser (farve ukendt) samt sandaler. 

Datteren beskrives som en treårig pige med lyst pagehår. Hun var fredag morgen iført t-shirt og nederdel (ukendt farve). Pigen medbringer formodentligt en plysbamse.

Politiet beder alle om at ringe 114 med eventuelle oplysninger hurtigst muligt - kender man kvindens pårørende må de også gerne kontaktes, lyder det fra ordensmagten. 

Læs også

Emilie har 18 års fødselsdag i dag: Vi savner dig, kom hjem

 

 

Dagens Gossip