Politiet efterlyser kæmpe skovsvin: Hvem har smidt en opvaskemaskine?

Skrevet af Sol Stoffregen

394 uger siden

|

29/10/2016
Kan du genkende denne opvaskemaskine, så vil politiet gerne høre fra dig. Foto: Lone Breumlund/Facebook.
Kan du genkende denne opvaskemaskine, så vil politiet gerne høre fra dig. Foto: Lone Breumlund/Facebook.
Et jysk naturområde er ufrivilligt blevet forvandlet til en losseplads.

Dagens topnyheder

At kasserede og ubrugelige hårde hvidvare bør ende deres dage på genbrugsstationen er almen viden for de fleste. Alligevel har en gammel opvaskemaskine fundet vej til en holdeplads i skoven i det naturskønne område ved Horsbjergvej mellem Gjessø og Virklund i Silkeborg.

En ukendt person har efterladt opvaskemaskinen i skoven og er smuttet igen, skriver Silkeborgnyt.dk.

Den herreløse opvaskemaskine blev opdaget i torsdags af en frustreret lytter på 'Din Radio 8600', som delte billedet på radiostationens facebookside.

Skovsvineriet har fået debatten i gang på Facebook, og flere af Din Radio 8600’s lyttere kan genkende billedet af, at der bliver dumpet en del skrald og affald i skovområder i Silkeborg.

Politiet vil gerne i kontakt med skovsvinet, der har efterladt maskinen på billedet. Det kan ske på tlf. 114.

Hvis man bliver opdaget, er bøden for at efterlade en opvaskemaskine og lignende i naturen på 3000-5000 kroner, oplyser Silkeborgnyt.dk.