Voldtægtsskandale på Prins Nikolais kostskole

Skrevet af Morten Larsen

29/09/2016
En person er blevet anholdt af politiet på Herlufsholm Kostskole.

Mest læste i dag

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har torsdag eftermiddag modtaget en anmeldelse om en voldtægt, der angiveligt skulle være foregået på Herlufsholm Kostskole i Næstved.

Den prominente kostskole på sydsjælland er kendt for at uddanne eliten i det danske erhvervsliv, og i øjeblikket er 16-årige prins Nikolai ved at tage sin gymnasiale uddannelse i de historiske rammer i udkanten af Næstved.

Nu er Herlufsholm Kostskole blevet ramt af en kedelig sag, da politiet i dag har været ude på skolen for at anholde en person.

Denne person vil blive afhørt, og politiet er nu i gang med at efterforske sagen nærmere, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelse.

Politiet oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer eller oplysninger i sagen.