Rød Billet-bus ramt af sten fra motorvejsbro

Foto: Google Maps

En bus fyldt med passagerer blev søndag ramt af stenkast fra en motorvejsbro ved Sorø.

Søndag middag omkring klokken 12 blev en bus fyldt med passagerer ramt af en sten, da den var på vej over Sjælland.

Bussen var fra selskabet ‘Rød Billet’ og på vej fra Aarhus til København, da ulykken skete ved en bro i nærheden af afkørsel 37 ved Sorø.

Det skriver BT.

Ruden blev smadret, men stenen gik ikke igennem, og ingen mennesker kom til skade.

Læs også

Dræbte næsten en hel familie med stenkast fra bro: Nu gør han grin med ofrene

- Vi har talt med chaufføren, som naturligvis er stærkt rystet over det, der er sket, siger Thomas Hintze, som er direktør hos Rød Billet, til BT.

Passagerne er blevet tilbudt krisehjælp og blev efterfølgende sendt videre med andre busser.

LÆS OGSÅ: Endnu et stenkast fra bro: 25-årig måtte undvige flyvende sten på motorvej

Dagens Gossip