Sascha advarer: Pædofil snød vores søn til at tro, han skrev med 14-årig pige fra Viborg

Skrevet af Ninna Andreasen

09/02/2017
Politiet er gået ind i sagen, efter moderen opdagede, at sønnens Facebook-kæreste ”Tanja Larsen” ikke helt var den, hun udgav sig for at være. Nu advarer hun andre forældre mod den formodede pædofile.

Dagens topnyheder

Internettet er ikke uden faldgruber. Der huserer svindlere og andre folk med skumle hensigter.

Det må Sacha Nielsen sande, efter hun fik gransket en række beskeder på bonussønnens Facebook. Drengen troede, at han skrev med en 14-årig pige fra Viborg. I virkeligheden er billedet stjålet og navnet falsk. Der er formentlig tale om en pædofil, som har forsøgt at lokke kompromitterende billeder ud af drengen.

Det skriver hun i en opdatering på Facebook, hvor hun ifølge eget udsagn i samråd med politiet – som sagen er meldt til – advarer andre forældre om den pågældende Facebook-profil.

(Artiklen fortsætter under opslaget) 

- Så må jeg offentliggør denne pædofil, med samråd fra politiet skulle vi dele vidt omkring. Så håber alle vil dele. Min bonus søn har skrevet med denne "pige" som så viser sig at være en mand. Han bla har skrevet jeg vil se din sperm og må jeg se dit skridt osv osv, det er meget heftige beskeder der er sendt fra denne person, skriver Sacha Nielsen i opslaget.

Hun oplyser desuden, at forældrene til pigen, som er på billedet, er underrettet om, at datterens billede bliver misbrugt.

- Politiet roste vores hurtige handling og han læste beskederne sammen med mig og var slet ikke i tvivl hvad det handlede om, så de ville straks gå i gang med efterforskning og han havde allerede fundet hans ip adresse, så han får nok snart besøg, lyder det i opslaget.

Opslaget er i skrivende stund delt over 1200 gange. Sascha Nielsen opfordrer folk til at dele det for at undgå, at andre børn falder i fælden.