Sjællandsk kvinde fristet på Gran Canaria: Fik en lang næse, da hun kom hjem

Skrevet af Ane Sørensen

16/03/2018
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
En 73-årig kvinde fik en lang næse, da hun kom hjem fra populær ferieø med kufferten fuld af elektronik, der slet ikke virkede.

Mest læste i dag

En ældre kvinde fra Kalundborg fik en grim overraskelse, da hun vendte hjem fra en ferie på Gran Canaria.

Torsdag modtog politiet en anmeldelse fra den 73-årige kvinde, som havde ladet sig friste af en sælger på den populære ferieø.

Det oplyser Midt - og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Derfor var kvinden vendt hjem til Danmark med en Samsung-tablet, en Samsung-telefon og en Google-telefon i bagagen samt et abonnement alt i alt for 39.000 kroner.

Men da kvinden kom hjem, opdagede hun desværre, at intet af hendes nyindkøbte elektronik virkede.

Politiet oplyser, at de intet kan stille op i en sådan situation og benytter lejligheden til at komme med en vigtig opfordring:

- Det bedste man kan gøre er ikke at lade sig friste af et ‘godt tilbud’. Det kan blive en meget dyr tur til Gran Canaria, hvis man handler under lignende omstændigheder.

Sydjyllands Politi raser over respektløse danskere: 'Forestil dig, at det var din far, mor eller barn'