Sjællandsk mormor narret af sit eget barnebarn: Lokkede hende i grov fælde

Skrevet af Ane Sørensen

10/10/2016
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
En ung kvinde skadede sig selv, for at lokke sin mormor med på skadestuen.

Mest læste i dag

En 64-årig kvinde fra Holbæk blev fredag aften udsat for en usædvanlig forbrydelse. Hendes eget barnebarn gjorde nemlig skade på sig selv, ved at slå sig hårdt over foden med en stump genstand.

Den unge kvinde ville angiveligt lokke sin mormor med på skadestuen, så tre andre unge mennesker kunne bryde ind i hendes lejlighed imens.

Det skriver TV Øst. 

Den 64-årige havde ifølge barnebarnet kontanter liggende i sit hjem. Men det lykkedes ikke for de unge gerningsmand at få fat i dem. 

En anden beboer i mormoderens opgang undrede sig nemlig over, at de forsøgte at låse døren op gennem dørsprækken.

Vedkommende ringede efter politiet, som kom frem til stedet og anholdte dem. De fire unge mennesker blev løsladt igen, men kan nu se frem til et retsligt efterspil.

- Det er en meget usædvanlig sag. Og det er en ret usædvanlig fremgangsmåde, må man sige, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV Øst.