Skrækkelige billeder: Hvalp skudt 60 gange med metalkugler

Skrevet af Ninna Andreasen

20/04/2017
Først troede hans ejer, at han var blevet bidt af insekter. Det var først om aftenen, hun kunne se, at der var noget helt galt.

Mest læste i dag

En chokerende sag om dyremishandling har rystet lokalsamfundet i Seymour, Indiana, i USA.

Her er en hvalp af racen engelsk Mastiff blevet beskudt med metalkugler fra et to luftgeværer. Det skriver Daily Mail.

Hundens 24-årige ejer, Hayden Howard, troede i første omgang, at Jackson var blevet bidt af insekter. Da hun lørdag tog ham med til dyrlægen, gik det op for hende, at mærkerne var skudhuller.

Dyrlægerne barberede pelsen af omkring hullerne. De opdagede, at hans hud var blevet gennemboret mange gange og fjernede 27 kugler. Der sidder fortsat 20 fremmedobjekter i hundens krop. Desuden mener man, at Jackson er blevet beskudt yderligere 20 gange, men at han disse kugler ikke er gået ind i hans krop.

Politiet tjekkede huset hos en nabo. Her fandt man narkotika, og manden er nu anholdt og sigtet for besiddelse af det. I samme ombæring fandt man to våben. En såkaldt ”pellet gun” og en ”BB gun”, der begge er en form for luftgeværer. Der blev desuden fundet ammunition, som ved øjesyn matcher det, som Jackson er blevet ramt af.

Naboen er indtil videre ikke sigtet for dyremishandling, selvom man formoder, at det er ham, der står bag. Politiet håber, at han snart kan sigtes for dyremishandling også.

Craig Hayes fra det lokale politi siger, at det er den værste sag om dyremishandling, han nogensinde har set.

- Jeg har aldrig set et dyr skudt så mange gange. Det er en meget slem sag, og det er sørgeligt at se, siger han.

Det formodes, at naboen var påvirket, da han beskød hunden.