Statsadvokaten Morten måtte ty til kampsport, da sextiltalte gik amok i retten

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/01/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En norsk retssag mod en sextiltalt mand tog pludselig en dramatisk drejning, da manden på anklagebænken pludselig gik amok. Han vidste bare ikke, at sagens anklager var mester i judo.

Mest læste i dag

Onsdag fandt en opsigtsvækkende retssag sted i Norge, da en 49-årig mand pludselig gik amok i retten. Det skriver norske VG.

Den 49-årige stod tiltalt for omfattende seksuelle overgreb mod sine to døtre – noget der havde stået på i flere år – ligesom han var anklaget for at have krænket en ung fyr seksuelt.

Derudover var han også anklaget for trusler mod familien til den unge fyr.

Den tiltalte har øvrigt erklæret sig ikke-skyldig i samtlige anklager.

Da de to døtre skulle forklare sig i retten, blev det besluttet, at den tiltale far ikke måtte være til stede – noget som ophidsede den 49-årige i en sådan grad, at han pludselig gik amok.

Med ét væltede han sit bord i raseri og gik til angreb på de to kvindelige politibetjente, der skulle bevogte ham.

Hvad den tiltalte dog næppe vidste var, at den norske statsadvokat Morten Yggeseth – der også var anklager i sagen – var tidligere norgesmester i kampsporten judo.

Og på trods af sine 65 år kastede han sig med forbløffende hurtighed og smidighed sig gennem luften og over den ophidsede sextiltalte.

Før nogen havde fået set sig om, var det lykkes Morten Yggeseth at sætte ind med et effektivt judogreb, der hurtigt fik den anklagede slynget i gulvet i retssalen, hvor den barske advokat kunne pacificere den ophidsede mand ved at lægge ham i en effektiv armlås.

- Jeg oplevede det som om, han fløj gennem luften. I hvert fald tog han fat på den anklagede, lagde ham ned og vred armen om på ryggen af ham, forklarer advokat Mette Yvonne Larsen overfor VG og tilføjer:

– Han var dagens helt, ingen tvivl om det.