Mandag blev borgerne i byen Tuscaloosa i den amerikanske stat Alabama chokeret over de sørgelige nyheder.
En tilsynsmand fra den lokale gasleverandør skulle tjekke en brønd, da han til sin gru fandt liget af en kvinde i en vejkant. Retsmedicinske undersøgelser har siden bekræftet, at der er tale om den 23-årige Jennifer Raven Nevin, som er blevet myrdet.
Siden har politiet efterforsket sagen og kunne tirsdag eftermiddag anholde to mænd og en ung kvinde, der nu er sigtet for mordet på den 23-årige mor, skriver Daily Mail.
Politiet har anholdt 23-årige Koran Rashad Lewis, 16-årige Kendrick Ky'Andre Marshall samt en ung kvinde, 20-årige Vida Milagros Confetti Duena, der alle er sigtet for mordet, og som alle tre kan dømmes som voksne i den amerikanske sydstat.
To unge mænd og en ung kvinde er anholdt og sigtet for mordet på den 23-årige mor. Foto: Tuscaloosa County Police
Den 23-årige mor blev fundet cirka 32 kilometer fra sin bopæl, og ifølge hendes bror Will Nevin, led den unge mor af psykiske problemer og var røget ud i stofmisbrug.
- På sine gode dage var hun smuk og kreativ. Hun havde altid tusind spørgsmål om alting, og hun var klog.
- Men hun havde også sine dårlige dage, og denne weekend var en hel perlerække af dem. Vi prøvede at skaffe hende den hjælp, som hun havde brug for, men vi nåede det ikke i tide, siger broderen Will Nevin i en udtalelse til lokale nyhedsmedier.
Den 23-årige mor led af store psykiske problemer og led under et stort sofmisbrug. Foto: Facebook
Moderen blev sidst set fredag, da hun skulle hente sin søn, der blev passet hos hendes bror. Foto: Facebook
Jennifer Raven Nevin arbejdede som selvstændig rengøringshjælp og blev sidst set i fredags, da hendes egen mor hentede hendes femårige søn, der skulle passes af familien i weekenden.
Hun efterlader sig en kæreste og sin femårige søn, der nu bliver passet af hendes famile.
Politiet har ikke oplyst noget om dødsårsagen eller et eventuelt motiv for mordet, men har i en pressemeddelelse udtalt, at den unge mor ikke havde været død længe, inden hun blev fundet i grøften.
16-årig jysk dreng gik i Bilka sent i går aftes - men det skulle han nok ikke have gjort