Ung mand dræbt i alvorligt trafikuheld

Skrevet af Ane Sørensen

12/07/2017
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
En 28-årig mand mistede tidligt onsdag livet i et trafikuheld i Hornslet.

Dagens topnyheder

Tidligt onsdag morgen klokken 06.17 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et solouheld på Landevejen i Hornslet.

En borger havde set en bil ligge på siden i grøften og havde forsøgt at få kontakt til føreren, som sad fastklemt og livløs inde i bilen.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Der blev sendt redningsmandskab til stedet, og der blev påbegyndt livreddende førstehjælp, men føreren blev kl. 06.55 erklæret død. Der er tale om en 28-årig mand fra Hornslet, skriver Østjyllands Politi.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at den unge mand kørte med for høj hastighed og mistede herredømmet over bilen lige efter svinget ved Hovgårdvej, hvorefter bilen endte i grøften.

Østjyllands Politi oplyser, at mandens pårørende er blevet underrettet.

Fremmed mand kyssede ældre dame midt på gaden: Først senere indså hun problemet