Unge piger amok efter taxatur: Hoppede på køleren, spyttede og kastede flaske efter politiet

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/04/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet måtte tilkaldes, da tre unge onsdag eftermiddag nægtede at betale for en taxa.

Mest læste i dag

En taxatur, der tog sin begyndelse i Ørslev på Sydsjælland, udviklede sig onsdag eftermiddag til det rene kaos.

I taxaen sad tre unge - en 21-årig mand fra Frederiksberg, en 16-årig pige fra Vordingborg og en 14-årig pige fra Ølsted - og efter cirka fem kilometer nåede man destinationen på Rådhustorvet i Vordingborg.

Her enten kunne eller ville den 21-årige dog ikke betale for køreturen, hvilket førte til, at politiet blev tilkaldt til stedet.

Ved ordensmagtens ankomst blev der umiddelbart indgået en aftale om betaling, men af uvisse årsager udviklede det hele sig med ét til det rene kaos.

For pludselig sprang de to unge piger op på kølerhjelmen af taxaen og begyndte at spyttede, mens de slog på forruden og på siden af bilen.

Det hele eskalerede, da den 14-årige pige smed en flaske ud foran politipatruljen, hvor den blev smadret. Det førte til, at den 16-årige blev anholdt, sigtet for hærværk og sammen med den 14-årige taget med til politistationen i Vordingborg, hvor de sociale myndigheder også blev underrettet.