Vanvidsbilist brød loven 34 gange på 10 minutter

Skrevet af Kasper Rasmussen

01/12/2017
Arkivfoto / Polfoto.
Arkivfoto / Polfoto.
Under den voldsomme biljagt lykkedes manden at overtræde færdselloven hele 34 gange.

Mest læste i dag

I løbet af blot ti minutter formåede en 26-årig mand at bryde loven hele 34 gange i en voldsom biljagt ved Kolding sidste år. 

Manden fra Løgumkloster skal nu tilbringe de kommende syv måneder bag tremmer, efter at han er dømt ved retten i Kolding. 

Den 26-årige kommer heller ikke ud at køre bil foreløbig igen. Han kan nemlig først få sit kørekort tilbage om ti år, og samtidigt skal manden også betale en bøde på 42.000 kroner. 

Det skriver Vejle Amts Folkeblad

Avisen oplyser, at manden var tiltalt for over 50 forskellige forhold - blandet andet for kørsel med amfetamin i blodet og samt kørsel uden kørekort.

Det var den 2. november sidste år, at politiet satte efter den 26-årige, da han kørte på Østjyske Motorvej ved Vejle i for høj fart omkring klokken 11.10.

Det udviklede sig til en vild biljagt, hvor det altså lykkedes manden at overtræde færdselloven 34 gange. 

Manden kørte blandt andet over for rødt lys, overhalede andre bilister indenom og kørte dobbelt så stærkt som han måtte inde i byen. Desuden blev adskillige spærreflader blev overskredet, og da betjentene til sidst fik stoppet vanvids-bilisten, viste det sig, at både bil og nummerplader var stjålet.

Manden havde heller ikke kørekort. 

Den voldsomme biljagt har dog ikke holdt manden fra at køre bil det sidste år, hvor han er blevet stoppet flere gange uden kørekort, skriver Vejle Amts Folkeblad. 

Kvinde med vanvittig udmelding: ‘Jeg tror, jeg er Madeleine McCann’