Yahya Hassan løsladt fra fængslet - blev hentet i limousine

Skrevet af Kasper Rasmussen

19/12/2017
Yahya Hassen er blevet løsladt.

Dagens topnyheder

Digteren Yahya Hassen er blevet løsladt, og er dermed igen en fri mand. 

Den 22-årige har siden september sidste år siddet fængslet, efter han skød en dreng i foden. 

Yahya Hassen har på Facebook selv offentliggjort, at han igen er løsladt. Det er i hvert fald indtrykket, efter at digterne tirsdag har delt flere billeder, skriver Århus Stiftstidende

På et af billederne sidder Yahya Hassen og en anden mand i en limousine. 

- Hundene gør, men karavanen den kører, skriver han til billedet.

Under billedet spørger Michael ‘Marinus’ Jamshidi om Yahya Hassen er ude, og til det svarer digteren: 

- Ja mand. Tak for løbeturen på staden.

Selvom løsladelsen ikke er bekræftet af Yahya Hassens advokat, tyder meget altså på, at digterne igen er på fri fod. 

Yahya Hassen blev i september sidste år dømt for at have skudt en 17-årig dreng i foden. Han blev dømt for besiddelse af en skarpladt pistol og for at have løsnet mindst tre skud. Men retten fandt, at digternen skød for at skræmme og ikke for at ramme. 

Han blev derudover også dømt til at betale en bøde på 40.000 kroner for en række andre overtrædelser. 

Som 18-årig blev Yahya Hassen landskendt for digtsamlingen, der bærer forfatterens navn som titel fra 2013. Men siden har digteren levet en turbulent tilværelse, hvor han ofte har været på kant med loven.