Seks mænd dømt for 75 tricktyverier: Samlet syv års fængsel

| Skrevet af redaktion den 27. juni 2012 - 10:26

Dagens.dk nyhedsbrev

Hold dig opdateret med seneste tophistorier fra ind- og udland.

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Dagens.dk, og få det daglige overblik over nyheder, sport og underholdning.

Tilmeld dig her.

Retten i Aarhus. Foto: Per Johansen.

Seks mænd er ved retten i Aarhus blevet idømt samlet syv års fængsel for mere end 75 tricktyverier, oplyser Østjyllands Politi. De seks mænd er i alderen fra 29-48 år, og de kommer fra det vestlige Aarhus. De mange tricktyverier er begået i Jylland og på Fyn, hvor de er sluppet afsted med cigaretter og klippekort til en samlet værdi af næsten en million kroner. Fremgangsmåden har været den samme ved alle de tricktyverier den seks mand store gruppe har stået bag i en to-årig periode fra 2010 til januar 2012. I en gruppe på tre til fem mand har de besøgt tankstationer og kiosker over hele Jylland og Fyn. Her har nogle sørget for at lokke ekspedienten væk fra kassen, eller distrahere vedkommende, mens de andre har tømt butikken eller lageret for primært cigaretkartoner og klippekort. Det er hver gang lykkedes tricktyvene at slippe afsted med varer til en værdi af mellem 3.000 og 93.000 kroner. Tricktyvene blev fældet, da en politiansat på Østjyllands Politis lokalstation i Aarhus Vest sidste forår begyndte at ane et mønster i de overvågningsbilleder, han jævnligt kigger igennem. Han begyndte at samle sager fra hele Jylland og Fyn, og genkendte flere personer med relation til Aarhus Vest. Det førte i juni sidste år til anholdelse af i alt seks mænd fra det vestlige Aarhus, der alle er i familie med hinanden. De fleste af dem er danske statsborgere med kurdiske rødder, men er opvokset i Mellemøsten. - Der er tale om virkelig godt politiarbejde, for de her sager er så svære at efterforske, når gerningsmændene flytter sig så meget rundt mellem politikredsene. Det har været altafgørende, at vi har nogle folk siddende i Aarhus Vest med så godt lokalkendskab, siger senioranklager ved Østjyllands Politi, Charles Conrad. Retten i Aarhus har nu afsagt dom over de seks mænd. Og det er hårde domme set i lyset af, at der for de flestes vedkommende kun er tale om butikstyveri.
  • En af tricktyvene er blevet idømt en behandlingsdom der løber i fem år.
  • En anden, der er hollandsk statsborger, har fået ni måneder og udvisning af Danmark.
  • To andre har fået et år og ni måneder.
  • Den sidste har fået den hårdeste dom, der lød på to år og tre måneder. Her var det en skærpende omstændighed, at han i et af tilfældene truede ekspedienten og derfor blev dømt for røveri.
- Retten har lagt vægt på, at tyverierne har været aldeles velorganiserede og systematisk planlagt, og at de er udført i fællesskab af professionelle. Det har også været en skærpende faktor, at der har været tale om tricktyverier, siger senioranklager Charles Conrad, der har flere lignende sager undervejs, med personer der har relation til de dømte.

Deltag i debatten

Krimi

18. maj 2013

En yngre mand er fundet død i vandet ud for Juelsminde. Der kan muligvis være tale om 18-årige Rasmus Banke Jørgensen, der ikke er set siden 22. april.

Sport

18. maj 2013

Mauro Santambrogio blev etapevinder, da feltet måtte igennem en uvejrsramt bjergetape. Nibali udbyggede forspringet til forfølgerne....

Ferie og rejse

17. maj 2013

Norwegian lancerer 20 nye, direkte ruter i årets vinterprogram, som begynder i efteråret.

Underholdning

18. maj 2013

En sejr i Melodi Grand Prix kan blive en dyr affære for DR. Men et Grand Prix-show kan godt give overskud, påpeger projektchefen for arrangementet i Danmark i 2001.

Business

18. maj 2013

Verdens stærkeste firma-brands er BMW. Lego, der har hovedsæde i Billund, får en flot 10. plads.

Politik

18. maj 2013

Det er forfejlet at sammenligne Stauning og Thorning. Han var med til at grundlægge velfærdssamfundet, mens hun skærer »voldsomt« i velfærden for de svageste, mener Enhedslisten....

Kultur

16. maj 2013

I Legoland i Billund slår man den 25. maj dørene op en stor Falckdag i parken. Her hylder man også et heltemodigt barn.

Teknologi

17. maj 2013

De to store tjener alle pengene i mobilbranchen, men det interne styrkeforhold kan tippe. Tre af fire smartphonetelefoner leveres nu med Android som styresystem....