Otte personer anholdt: Svindlede for 250.000.000 kroner

| Skrevet af Holger Madsen den 28. juni 2012 - 22:17
Politi. Foto: Holger Madsen, dagens.dk.

Dagens.dk nyhedsbrev

Hold dig opdateret med seneste tophistorier fra ind- og udland.

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Dagens.dk, og få det daglige overblik over nyheder, sport og underholdning.

Tilmeld dig her.

I København har politiet anholdt otte personer i en sag om svindel for 250 millioner kroner.

Myndighederne mener, at statskassen er snydt for det enorme beløb i moms- og skatteindtægter fra en omsætning på mindst 250 millioner kroner.

I dag har Københavns Politis Sektion for Økonomisk Kriminalitet derfor i samarbejde med SØK og ØKOKRIM SKAT aktioneret i den omfattende sag om såkaldt kædesvig.

Der er foretaget anholdelse af otte personer, som alle kan sættes i forbindelse med omfattende overtrædelser af moms- og skattelovgivningen.

I forbindelse med aktionen er der gennemført ransagninger af 24 forskellige lokaliteter med henblik på at sikre beviser og værdier, som kan gøres til genstand for beslaglæggelse.

- Vi har efterforsket sagen gennem de seneste 7-8 måneder. Vi har mistanke om, at hovedmanden er en 33-årig mand af mellemøstlig oprindelse, siger vicepolitiinspektør Henning Schmidt fra Efterforskningsenheden ved Københavns Politi.

Hovedpersonen er blandt de anholdte og sigtes for at have været frontfigur i en rengøringsorganisation, som via stråmænd kontinuerligt har oprettet nye selskaber, der har tjent som underentreprenører for blandt andre hovedmandens selskaber.

- Selskaberne lukker som oftest efter få måneder uden at der afregnes for skyldig moms og skat. Det er vores opfattelse, at disse selskaber reelt er oprettet af bagmanden og af personkredsen omkring ham, og at de indsatte direktører er udenlandske stråmænd, som kun har opholdt sig i Danmark i få dage omkring selskabets stiftelse, og intet har haft med den daglige drift at gøre, forklarer Henning Schmidt.

Fremgangsmåden med oprettelse af disse ”skraldespandsselskaber” og systematisk undladelse af at indbetale afgifter til de offentlige kasser efter lukning af selskabet kaldes i daglig tale hos politi og SKAT for ”kædesvig”.

Efterforskningen viser, at underentreprenørerne i stor udstrækning har benyttet sig af sort og måske illegal arbejdskraft, som er aflønnet med 65-80 kr. i timen.

Pengene til de ansatte udbetales kontant, uden at der indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det udførte arbejde sker typisk inden for hotel- og restaurationsbranchen, hvor virksomhederne ikke nødvendigvis ved, at statskassen unddrages store millionbeløb, idet de i god tro har indgået kontrakter med et større rengøringsselskab om udførelse af arbejdet.

- Det er vores foreløbige skøn er, at statskassen er gået glip af moms- og skatteindtægter fra en omsætning på mindst 250 millioner kroner, siger Henning Schmidt.

Deltag i debatten

Sport

25. maj 2013

Den polske kaptajn på Bjarne Riis' hold, Rafal Majka, kunne ikke forsvare førstepladsen i kampen om den hvide trøje i Giro d'Italia.

Ferie og rejse

24. maj 2013

Danskernes foretrkne feriemål er Tyrkiet, Grækenland og Mallorca. Star Tour giver nu hemmelige tips til rejsen.

Underholdning

25. maj 2013

Demi Lovato, dommer i den amerikanske udgave af X-factor, skal under kniven og have fjernet sine mandler.

Business

25. maj 2013

En amerikansk virksomhed har netop sendt en ny type vindmølle til vejs, og det har fået søgegiganten Google til at opkøbe firmaet for et ukendt beløb.

Politik

Kritikken hagler ned over Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, efter han aflyste tirsdagens vidneafhøring i statsløsekommissionen, fordi han påstod, han var på udlandsrejse - hvilket han ikke var.
25. maj 2013

Det er sjusk, at Venstres formand aflyste afhøring i Statsløsekommissionen på grund af rejse, han ikke var på.

Kultur

23. maj 2013

Københavns lokalpolitikere har vedtaget, at busser i hovedstaden skal køre med regnbueflag under pride-festivalen i august.

Teknologi

25. maj 2013

Vi kender det med at batteriet hurtigt går dødt på mobiltelefonen - men du kan faktisk selv gøre noget for at forlænge levetiden.