Dagens.dk nyhedsbrev
Hold dig opdateret med seneste tophistorier fra ind- og udland.
Tilmeld dig nyhedsbrev fra Dagens.dk, og få det daglige overblik over nyheder, sport og underholdning.
Midt- og Vestsjællands Politi afviser nu, at der er sammenhæng mellem en død mand på Roskilde Festival, og tre andre indlagte personer.
Natten til mandag døde en 20-årig mand fra Sverige på festivalen i Roskilde,og dødsårsagen er indtagelse af et nakortisk stof.
Kl. 02.35 modtog politiet anmeldelse om, at den 20-årige var blevet indlagt akut på Roskilde Sygehus.
Forinden havde den 20-årige sammen med nogle venner henvendt sig til samaritterne i campingområdet, idet den 20-årige var blevet utilpas efter indtagelse af narkotika tidligere på aftenen.
Ved ankomsten til sygehuset var den 20-åriges tilstand kritisk, og han afgik ved døden kl. 03.04.
Alt tyder på, at den 20-årige har købt stoffet på campingområdet. Det er endnu ukendt, hvilket narkotika den 20-årige har indtaget.
Politiet kan nu oplyse, at de yderligere personer, der i nat blev indlagt med mistanke om narkotikaforgiftning, nu er udskrevet.
Det drejer sig om tre personer, hvoraf de to var indlagt med alkoholforgiftning og en person med narkotika- og alkoholforgiftning.
Politiet anser det for at være enkeltstående sager, der ikke har sammenhæng med det tragiske dødsfald. 










Deltag i debatten