Kontroversielle billeder: Denne kvinde viser brystkræfts sande ansigt

Skrevet af Lotte Sørensen

12/02/2014

Dagens topnyheder

Australske Beth Whaangas krop er fyldt med ar. Hun har fået fjernet og genskabt begge bryster, hendes livmoder er blevet fjernet og hendes hud hænger rynket om mave og lår efter et pludseligt vægttab.

Alt sammen efter hun på sin 32 års fødselsdag sidste år blev diagnosticeret med brystkræft. Samtidig fandt lægerne ud af, at hun bar et gen, der gjorde hende særligt disponeret ikke bare for brystkræft, men også kræft i underlivet.

Læs også: Sådan forebygger du: Forskere advarer om flodbølge af kræft

Sygdomsforløbet har mærket Beth Whaangas krop med markante ændringer, og dem har hun og fotografen Nadia Masot foreviget. Billedserien kaldes Under den røde kjole og skal skabe opmærksomhed om brystkræft og få flere kvinder til at tjekke sig selv.

Ikke alle har dog taget lige godt i mod billederne. Efter hun lagde dem på Facebook, har over 100 fjernet hende som ven, og nogle anmeldte billederne som stødende til Facebook. Det tager hun dog ikke så tungt.

Læs også: Pas på: Du dør tidligere hvis du sidder du for meget ned

- Jeg er sygeplejerske, og jeg følte virkelig, at jeg var forpligtet i forhold til andre til at skabe opmærksomhed om kræft. Hvis min oplevelse kunne hjælpe andre, følte jeg, at det var nødvendigt at gøre det, siger Beth Whaanga til news.com.au.

- Jeg har blottet mig selv for millioner af folk, og hvis det får én person til at tjekke deres krop, så er det dét, jeg ønskede, siger hun.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hun understreger, at hendes liv aldrig var i fare, og hun foretrækker derfor at blive kaldt brystkræfts-forebygger, og ikke brystkræfts-overlever.

Hun og Nadia Masot leder nu efter flere, der har kæmpet mod kræft, så de kan lave flere billeder, der viser, at kræft kræft kan ramme alle.

Se billederne herunder - er de inspirerende eller stødende? Deltag i debatten nederst.