Ludere, kaviar og onani: Riis' storsponsor amok på Twitter i nat

Skrevet af Michael Lauritsen

11/07/2013

Dagens topnyheder

Han er stenrig, karismatisk, og så siger han, hvad det passer ham. Og i nat kom ordene i en lind strøm og ganske uden filter fra den russiske sponsor af Bjarne Riis' cykelhold, Oleg Tinkov, via Twitter.

Russeren følger Tour de France og sit holds færden med stor interesse. Og han startede da også med at udtrykke sin tillid til holdets kaptajn, Alberto Contador, som, ifølge Tinkov, nok skal vinde touren trods tidstab til en stærk Chris Froome på onsdagens enkeltstart.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Men fløjten fik hurtig en anden og mere skinger lyd.

Den flamboyante pengemand tweetede både løs om dyr champagne, kaviar og ludere med lange ben. Og på spørgsmålet, om han følger holdet fra en af holdbilerne, svarede Tinkov på ironisk vis:

- Nej, jeg onanerer i min villa i Toscana.

FØLG TOUR DE FRANCE LIVE LIGE HER

Der røg også en elskerinde-beskyldning afsted mod Chris Froome, ligesom han undervejs fik kaldt Froomes Team Sky for 'shitty team'. Og Argos-Shimano-holdet sammenlignede han med nogle fede, hvide drenge.

Riis fik også et løfte med på vejen om masser af 'dollars'. Et løfte, som Bjarne Riis sikkert er glad for. Den sindige holdejer er formentlig knap så begejstret for retorikken fra den frembrusende, russiske bankmand.

I dag skriver Oleg Tinkov:

- Something is rotten in the state of Denmark. 

Hvad han mener med det står hen i det uvisse.

SE OLEG TINKOVS TWEETS HER: