Rosenborg vrager Nicki Bille efter voldsepisode

Skrevet af admin

21/04/2014

Dagens topnyheder

Den norske klub Rosenborg har vraget sin danske spiller Nicki Bille Nielsen til ligakampen mandag aften mod Bodø-Glimt. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Det sker efter, at han, ifølge Ekstra Bladet, natten mellem torsdag og fredag blev anholdt i København og var i klammeri med politiet.

Rosenborg skriver, at klubben ser med alvor på sagen, og den arbejder på at skaffe fakta om episoden.

Inden da ønsker klubben ikke at udtale sig yderligere i sagen. Ifølge klubben vil Nicki Bille heller ikke være tilgængelig for kommentarer.

- Sagen er uheldig, og vi vil gøre alt for at komme til bunds i den, skriver Rosenborg i en pressemeddelelse.

Bille var i første omgang udtaget til mandagens kamp, men efter et møde mandag formiddag har klubben valgt at lade ham blive hjemme. Truppen flyver til kampen klokken 14.

/ritzau/