10 gode retningslinjer til dit barn og den første mobiltelefon

Skrevet af webmaster

18/07/2018
”Da farfar var ung” skulle børn gå udenfor for at lege med andre. De skulle rejse sig og trykke på fjernsynet for at skifte kanal. De skulle gå 10 km i stiv kuling for at komme i skole. Op ad bakke – hver vej, og en Københavnerstang kostede 5 øre.

Dagens topnyheder

Sponsoreret artikel

Ikke lang tid efter og børn har nu adgang til allestedsværende teknologi og danske forældre landet over har svært ved at følge med.

Hvis du er forælder til en teenager, eller en snart-teenager (tween), har du nok højst sandsynligt allerede stiftet bekendtskab med presset for at anskaffe barnet en telefon og dertilhørende abonnement, men tallene er alligevel chokerende. En undersøgelse foretaget af YouGov for TDC i 2017, viste at:

  • 7 ud af 10 børn har fået deres første mobiltelefon for 10-års alderen.
  • Børn får mobil helt ned til 6-7 år.
  • Kun hvert tredje barn er 10 år eller mere når de får deres første telefon.

Hvis du ikke allerede har fået spørgsmålet, så gør dig klar. Det kan komme når som helst: ”Mor/Far, må jeg få en smartphone?”

-og spørgsmålet kan være meget svært at sige nej til. For er det virkelig sådan en dårlig idé?

Du husker garanteret selv hvordan det var at stå i den anden ende af ”jamen, alle de andre har en”-argumentet, uanset om der var tale om mobil eller andet.

Du prøver sikkert at være den forstående forælder, og lever dig ind i hvor irriterende og socialt ekskluderende det må være i den alder IKKE at være med på moden. Du giver dig i sidste ende og din søn eller datter har nu deres egen mobil.

Citatet fra Spiderman-filmene lyder: ”Med store kræfter følger et stort ansvar” og derfor bør du udstikke nogle regler og retningslinjer for brug. Dit barn skal vide, at det ikke bare er en selvfølge, at man har mobil.

10 gode eksempler på retningslinjer for dit barns mobilbrug

Din søn eller datter bør vide og være enig med følgende:

  1. Det er et privilegie at have mobil og det kan tages væk igen.
  2. Mobilen må ikke bruges uhensigtsmæssigt på nogen måde.
  3. Intet er gratis – mobilen og mobilabonnementet koster penge og der skal arbejdes hårdt for at gøre sig fortjent. Bl.a. i form at lektier og huslige pligter.
  4. Hvis telefonen bliver væk eller går i stykker, betaler jeg selv.
  5. Jeg lover ikke at sende onde beskeder til nogen, eller mobbe andre.
  6. Mobilen slukkes eller lægges væk efter kl. 21.
  7. Jeg må ikke tage upassende billeder af hverken mig selv eller andre.
  8. Jeg følger skolens regler for brug, når jeg er der.
  9. Jeg forstår at telefonen kan tages fra mig hvis jeg begynder at klare mig dårligt i skolen.
  10. Mine forældre har kodeordet til telefonen og har adgang til min opkaldsliste og beskeder, hvis det skulle blive nødvendigt at tjekke.

Du kan bruge dem som de står her, tilpasse eller selv finde på flere. Husk, det er vigtigt med retningslinjer, så alle ved hvad de har med at gøre. At indgå kontrakt med dit barn på denne måde, mindsker risikoen for dumme situationer senere hen. Når beslutningen er truffet, kan du bagefter med rette bruge en side som, for eksempel, ahot.dk til at tjekke priser på mobilabonnementer.

Som forældre, er det dog stadig essentielt at forstå, at I sidder med det ultimative ansvar.

Forældres ansvar

Det gælder eksempelvis:

  • At holde løbende dialog med jeres barn om brugen af mobil – hvad sker der på de sociale netværk, hvem kommunikeres der med, og er der symptomer på mobning?
  • Sætte restriktioner på brug i form af tid brugt – det gælder både sms, sociale medier, taletid, etc.
  • Sørge for at holde barnet i den virkelige verden, så det hele ikke går op i mobil.
  • Løbende holde et vågent øje med og opdatere privatlivsindstillingerne på både telefonen og de sociale netværk.
  • At håndhæve retningslinjerne.

At dit barn får sin første mobil i hånden, kan være et stort øjeblik for både dig og dit barn. At du kan komme i kontakt med ham eller hende på alle tidspunkter af døgnet, vil selvsagt afhjælpe både stress og praktiske gøremål.

Med nogle fornuftige grundregler på plads, kan det blive en god oplevelse for alle involverede.