5 gode råd til at nedsætte varmeregningen

Skrevet af PA

13/07/2017
Det kan betale sig at lave forbedringer på din bolig for eksempel i form af isolering, hvis du gerne vil spare på varmeregningen. Her får du de fem bedste råd til, hvad du skal satse på.

Dagens topnyheder

Betaler du også mere for din varme, end du bryder dig om?

 

Ved mindre du bor i et hus, der i forvejen har et meget lavt varmeforbrug, så kan det give god mening at tjekke din isolering efter i sømmene. Mange danske huse af ældre dato er nemlig ikke tilstrækkeligt isoleret, hvilket betyder, at der bliver fyret for gråspurvene, fordi varmen siver ud gennem huset.

 

I mange tilfælde kan besparelsen på varmeregningen være større end det, der koster at lave forbedringerne. Det forklarer Kasper Petersen fra Papiruld Amager, som har mange års erfaring i at efterisolere huse:


”Det kan være en rigtig god investering at få isoleret sin bolig. Man kan på sigt tjene sine penge ind og endda mere til. Så har man en høj varmeregning, bør man bestemt tjekke sine isoleringer,” siger han.

 

Her får de fem bedste råd til at spare på varmeregningen:

 

1.Isoler husets ydervægge

I et gennemsnitshus forsvinder cirka 30 procent af varmen ud gennem husets ydervægge, og der kan derfor være en stor fortjeneste gemt i at efterisolere dem. Hvis dit hus har en hulmur, kan du hulmursisolere, som er relativt let og billigt – men det er dog ikke nær så effektivt som en udvendig efterisolering, hvor man monterer isoleringsmåtter uden på ydervæggen og derefter giver huset en ny facade.

 

2.Isoler gulvene

Omkring 15 procent af varmen forsvinder ud gennem gulvet. Det er en god idé – og langt lettest - at efterisolere dit gulv, hvis dit hus har en kælder, eller hvis det er et gulv mellem to etager i huset. Det bliver lidt mere vanskeligt, hvis du hverken har underetage eller kælder, da det kræves, betonfundamentet bankes op.
 

3.Isoler loftet
Cirka 10 procent af varmen siver ud gennem loftet, men det kan du undgå ved at efterisolere. På mange lofter ligger der i forvejen isoleringsmåtter, men det kan ofte betale sig at gøre laget endnu tykkere. Hvis du alligevel skal have skiftet eller renoveret taget, kan det betale sig at hæve taget, så der bliver plads til ekstra isolering.
 

4.Konsulter en professionel

Det kan være svært at vurdere, om dit hus skal efterisoleres, og hvor det er mest effektivt at investere i ekstra isolering. I stedet for at vurdere det selv, er det en god idé at konsultere en professionel fagmand, der kan komme ud og gennemgå dit hus. Han kan sammen med dig lave en beregning over, hvor meget du kan spare på regningen, hvis du vælger at efterisolere.

 

5.Få lappet hullerne

Den største skurk, når det kommer til spild af varme, er revner, huller, sprækker og utætheder i dit hus. Helt op til 30 procent af varmen kan sive ud gennem disse utætheder, og det er derfor meget vigtigt at være sikker på,  at dit hus er tæt. Men konsulter altid en fagmand, inden du begynder at lappe. Nogle huller har en vigtig funktion i forhold til bygningens konstruktion og må derfor ikke lukkes.