7 nemme trin til en bæredygtig arbejdsplads

Skrevet af webmaster

01/07/2018
Det er sommer, og mange rejser afsted på ferie. Nogle få er tilbage, og har de svært ved at få tiden til at gå i ’den stille sæson’, kan man måske overveje at starte eller intensivere sit bæredygtighedsarbejde. Det betaler sig.

Dagens topnyheder

Alle i en organisation skal helst involveres. Man kan snildt tage ved lære af andre virksomheders ’best practice’ erfaringer. Og så skal man hverken genopfinde hjulet eller være urealistisk i sine bærdygtige ambitioner. Det handler om at lægge en realistisk plan for det arbejde, der skal gavne medarbejdere, hele arbejdspladsen, vores samfund generelt og såmænd også en sundere planet. 

Erhvervsrejsebureauet BCD Travel har i anledning af deres nye bæredygtighedsrapport nedfældet en række målrettede tips til, hvordan man gennemfører et omfattende bæredygtighedsarbejde. Ikke fordi, det er nemt, for det er det ikke. Men fordi, man sagtens kan komme i gang uden de helt store sværdslag.  

"Vi har allerede brugt flere år på at definere en global, bæredygtig platform, og vi ønsker, at flere tager lignende skridt," siger Sharon Dirks, Director of Sustainability i BCD Travel. "Selvom vi allerede har opnået store fremskridt såsom modtagelsen af flere guldmedaljer fra EcoVadis, revisionsfirmaet inden for bæredygtighed, er vi ikke i mål endnu. Vi vurderer løbende flere indsatser for at sikre et stadigt stigende fokus i de kommende år."

Bæredygtighedsarbejdet hos BCD Travel omfatter ledelse, etik, arbejdspraksis, miljø, bæredygtigt indkøb og service. Og det skulle være i overensstemmelse med forpligtelserne til at støtte lokale velgørende organisationer i tillæg til globale initiativer som FN Global Compact, FN Sustainable Development Goals og Global Reporting Initiative. 

BCD Travels syv trin til gennemførelse af et vellykket bæredygtighedsprogram:

1. Få ledelsen involveret: Sørg for, at virksomhedslederne er bevidste om, at ansvarlighed skal være afspejlet i forretningsstrategien.

2. Skab et tværfagligt ledelsesteam, som har fokus på bæredygtighed: For at få opbakning i arbejdet, bør man sammensætte et udvalg bestående af repræsentanter fra ledelsen på tværs af hele organisationen.

3. Involvér og uddan medarbejdere: Engagement fra organisationens medarbejdere kommer ikke af sig selv. Brug godt undervisningsmateriale / træningssessions til at engagere hele din organisation. 

4. Tænk både lokalt og globalt: Hvis programmet skal lykkes, er det vigtigt, at alle medarbejdere i alle lande forpligter sig. Både lokalt og globalt.

5. Lær af ’best practice’: Virksomheder i den indledende fase bør begynde med at se på de prioriteringer, tredjepartsaktører som EcoVadis definerer i sine vurderinger.

6. Vær realistisk: Det tager tid at gennemføre et globalt bæredygtighedsprogram. Tilføj et trin-for-trin-program på et tidligt stadium.

7. Genopfind ikke hjulet: Se på virksomheder, der har haft succes på dette område. UN Global Compacts hjemmeside indeholder oplysninger fra tusindvis af virksomheder, herunder BCD Travel, som har forpligtet sig til at følge verdens største aktør i bæredygtighed.