Advarsel: Har du købt denne bernaisesauce? Spis den ikke!

Skrevet af Ane Sørensen

21/11/2017
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Fødevarestyrelsen advarer mod bernaisesauce, som er blevet solgt med vækst af bakterier i produktet.

Mest læste i dag

Scandic Food A/S kalder bernaisesauce i glas tilbage, fordi der er konstateret vækst af mælkesyrebakterier i produktet.

Det betyder, at der er risiko for uønsket luftudvikling (bombage) i emballagen.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Væksten af mælkesyrebakterier medfører, at saucen ændrer smag og konsistens og dermed bliver den uegnet til indtagelse.

Det drejer sig om bernaisesauce i glas, som vejer 410 gram, har produktionsdatoen 11/08/2017, bedst før-datoen 11/05/2018, EAN-stregkoden 5701116014886 og lot. nummeret L5.

Saucen er solgt i Aldi og Rema 1000-butikker i hele landet. 

Hvis du har saucen derhjemme, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at du smider den ud eller leverer den tilbage i butikken.

Skal du købe julegaver på Black Friday? Så skal du passe på denne fælde