Dyrlæger advarer: Lad vær med at købe hunde med flade ansigter

De ser så søde ud, men der er en alvorlig bagside af medaljen.

Mops, shih tzus, bulldogs og franske bulldogs er elskede hunderacer verden over. Med deres flade ansigter, rynkede næser og store personlighed har de charmet sig ind på utallige dyreelskere. 

Men nu advarer britiske dyrlæger folk mod at anskaffe hunde med flade ansigter af sundhedsmæssige årsager, skriver det britiske nyhedsmedie BBC.

Læs også

Ekspert advarer: Undgå dette når du har hund og børn

Ifølge den britiske veterinærsammenslutning er der i flere generationer blevet avlet mange helbredsproblemer ind i de fladansigtede hunde, og problemerne har vokset sig større med den stigende popularitet blandt disse racer, hvilket fører til at et stort antal hunde lider.

Sundhedsproblemerne skyldes, at hundene bliver avlet til at se søde ud og ikke nødvendigvis til at have et langvarigt sundt helbred. Når man fx avler hunde med korte kranier og næser, får de typisk små eller flade halse og luftrør og misdannede næsebor.

Det kan betyde, at de fladansigtede hunde kommer til at lide af Brachycephalic syndrome, der gør det svært for hundene at trække vejret ordentlig. Disse hunde trækker gerne vejret meget højlydt og har svært ved at have nok luft til at bevæge sig - i svære tilfælde kan de besvime, når de løber eller sveder.

Læs også

Lille chihuahua spiste hel hashkage: Blev straks monsterskæv og paranoid

Flere eksperter har været ude og kritisere vilkårerne for især Mops, shih tzus, bulldogs og franske bulldogs.

- Det er det mest ekstreme eksempel på genmanipulation i hundeavlsverdenen, som resulterer i medfødte og arvelige problemer. Indavl og andre uforsvarlige avlsmetoder er måske ikke lige så blodige som arrangerede hundekampe eller så smertefulde at se på som avlshundefarme, men de kan i sidste ende gøre endnu mere skade på hundes trivsel, har CEO i Humane Society, Wayne Pacelle, tidligere udtalt til mediet New York Times.  

Læs også

Dyremishandlere holdt Boxy nede, mens de pillede hendes øjne ud med hænderne

I flere lande herunder USA er det blevet normalt, at dyrlæger er nødt til at operere hunde med flade ansigter for at skabe frie luftveje og udvide næseborene.

Det er ikke kun mops, shih tzus, bulldogs og franske bulldogs, der lider under at skulle leve op til et bestemt udseende - også boxerhunde og Cavalier King Charles Spaniels gør det.

Dagens Gossip