Er den nye iPhone 7 noget for dig?

Skrevet af PA

17/01/2017

Dagens topnyheder

Nu er hvor støvet fra de mest passionerede Apple-fans er ved at lægge sig, og begreber som iPhone 7 og iPhone 7 Plus, er blevet hverdag, er det på tide at spørge sig selv; var den ny iPhone 7 så virkelig så god, som den blev anslået at være, eller var det mere en storm i et glas vand?

iPhone 7 og iPhone 7 Plus løfter arven fra deres forgængere

Hvis man ser rent teknisk på iPhone 7 og iPhone 7 Plus, er der ingen tvivl om, at de er- og kan mere end deres forgængere. Det er for så vidt ikke så overraskende, da der jo er tale om to nye telefoner, der skal løfte en relativt – Apples generelle succes taget i betragtning – tung arv fra de tidligere modeller af iPhones. iPhone 7 og iPhone 7 plus er ganske vist de dyreste iPhones på markedet, men sådan vil det jo altid være med de nyeste modeller. Dog kan iPhone 7 fås til fornuftige penge, hvis man kigger sig lidt for.  Det kræver selvfølgelig, at man binder sig til et abonnement og en afbetalingsaftale, men medmindre du sætter ære i, at købe ny telefon kontant, så er det jo også måden, de fleste vælger at gøre den slags på.

Skal du skifte til iPhone 7?

Det helt store spørgsmål er ikke om iPhone 7 er en go telefon ller ej, men hvorvidt du skal konvertere til den? Er det, det værd, eller skal du vente? Det er et godt spørgsmål, og det er svært at svare på, på et helt generelt niveau, da det jo selvsagt afhænger en hel del af hvem du er, og hvordan du har det med din nuværende telefon.

Generelt vil jeg dog sige, at hvis du har en iPhone 6, 6 plus eller 6S, så skal du være drevet af noget andet og mere fundamentalt end bare tekniske specifikationer. Jo, der er forskel, og jo, iPhone 7 er bedre end sine forgængere, men ikke så meget bedre, at det kan retfærdiggøre et skifte udelukkende på grund af det. Så skal der ligge noget andet/mere til grund, f.eks. at du vil skifte din iPhone 6 ud med en iPhone 7 plus, fordi du gerne vil have maksimal saft og kraft, samt nyt og forbedret kamera. Ellers er det nok primært med hjertet at der træffes beslutning om at konvertere fra iPhone 6 til iPhone 7, for der er ikke meget forskel på de to telefoner i det daglige.

Hvis du derimod er iPhone 5 ejer, vil et skifte til den ny iPhone 7 være noget af en åbenbaring. Det er en væsentligt større telefon, men det er også det eneste, der kan kræve lidt tilvænning. Ellers vænner du dig lynhurtigt – for ikke at sige; med det samme – til den ekstreme hurtighed og responstid, der kendetegner en iPhone 7, ligesom du sikkert også hurtigt bliver forvænt med det, at du ikke behøver at se dig om efter en oplader hele tiden, fordi iPhone 7 har væsentligt bedre batterikapacitet.

Så hvorvidt du skal skifte eller ej, handler mest af alt om din egen personlige holdning, og hvor glad og tilfreds du er med din nuværende telefon.