Fem gode råd når afløbet lugter af kloak

Skrevet af PA

11/10/2017
Her er fem gode råd til, hvordan du får fjernet lugten og renset dit afløb uden at skade miljøet mere end højst nødvendigt.

Dagens topnyheder

1: Tjek risten

Der ligger ofte en masse skidt og hår i (lige under) risten. Udover at være med til at stoppe afløbet, samler det på bakterier, som i ro og mag kan udvikle sig. Det kan lugte kraftigt af slam, men er nemt at gøre rent: universalrengøring og knofedt er alt, hvad der skal til.

2: Kogende vand

En af de nemmeste og hurtigste løsninger på en ildelugtende kloak er at hælde kogende vand direkte ned i afløbet. Dette virker ofte, eftersom de fleste bakterier dør ved temperaturer over 90 grader. Udover at dræbe bakterier kan varmen også smelte fedtet, der sidder i afløbet, hvilket kan medvirke til, at afløbet ikke længere forbliver stoppet.

3: Husk vandlåsen

Vandlåsen er den del af afløbssystemet, som sørger for, at dit afløb ikke lugter. Det gør den ved hele tiden at indeholde en lille smule vand, der fungerer som en prop i systemet. Hvis afløbet sjældent bliver brugt kan vandet i vandlåsen tørre ud, hvilket kan være en årsag til en ildelugt fra håndvasken.

4: Undgå kemisk afløbsrens

Generelt er det en dårlig ide at hælde kemikalier direkte i afløbet, men det er ikke kun på grund af miljøet, at man skal lade være at bruge afløbsrens for ofte. Det kan nemlig skade rørene, at bruge for meget stærkt basisk. Derfor: brug kogende vand i stedet for afløbsrens, hvis det kan lade sig gøre.

5: Vedligehold kloakken

Selvom det ikke er lige til at komme ind og inspicere kloakken, kan det være en god investering at få lavet en inspektion. Dog er det svært at tilgå spildevandsrørene, da de ligger under jorden. Man skal derfor have en entreprenør med speciale i kloakarbejde til at kigge på dem. Thomas Nørgård ApS udfører netop denne type arbejde i Viborg- og Randersområdet, hvilket du kan læse mere om på hans hjemmeside: http://bleftf.dk/