Ferien kalder på sommerrengøring

Skrevet af webmaster

05/06/2018
Ferie og fridage er for mange lig med hovedrengøring af hjemmet. Bor man flere sammen, kan man sagtens gøre en hyggelig dag (eller hel weekend) ud af det.

Dagens topnyheder

Sommerrengøring kan meget vel kombineres med take away og kolde drinks i pauserne. Derudover kan man kreere en fantastisk playliste, som kan holde humøret højt, mens man tager sig af de sure pligter.

Køkken

Køkkenet er et af de rum, som er udsat for mest, og derfor trænger til en kæmpe rengøring. Det er vigtigt af og til at tømme håndvaskens rist for gamle madrester, og også forebygge at fedt ikke unødvendigt ophober sig i vaskens afløb. Man kan nemt lave en lille kombination af opvaskemiddel og kogende vand, som man hælder gennem afløbet, for efterfølgende at skylle igennem et par gange med kogende vand. Er der stadig lugt fra afløbet, er en god idé at gøre brug af afløbsrens. 

Mange har det med at forsømme ovnen, på trods af at den bruges ofte. Derfor er det en god idé at tage de forskellige bradepander ud, for at rengøre dem for madrester, olie og fedt. Man kan med fordel lægge dem i blød, før man skrubber dem. Mens pladerne ligger i blød, kan man rengøre ovnens vægge indvendigt. Der kan ofte være pletter af mad, som under opvarmning er sprøjtet op på siderne. Hvis du er heldig at have en nyere ovn, kan det være, at den har en selvrens-funktion. Hvis dette er tilfældet, bør du læse brugsanvisningen igennem, så du følger rådene for rengøring.

Mange emhætter har et filter, som man kan tage ud. Det bør også renses for fedt og mados. Før det indsættes igen, bør man rengøre udsugningens indgang og også den udvendige del af emhætten.

Vinduer og døre

Ofte bringer hverdagen ikke mere tid end til en overfladisk rengøring, og det betyder, at det højst sandsynligt er længe siden, at vinduerne har fået en kærlig hånd. Ruderne udsættes indefra for mados, fyrfadslys og fedtede fingre, hvor de på ydersiden er udsat for vind og vejr. Derfor kan man med fordel sætte flere timer af til at vaske og pudse vinduer. Det er ofte en af de poster, som er mest tidskrævende, hvilket også er grunden til, at mange gerne skipper den til fordel for en hurtig omgang gulvvask.

Når det kommer til døre, er det primært håndtagene, som er kilden til bakterier. Håndtag kan nemt blive til smittebærer, da det er den del, som alle tager fat i. Håndtagene rengøres sjældent, og derfor er det en god idé at medtage dem i sommerrengøringen.

Soveværelse

Når man har tiden til det, bør man tage madrassen ud, for at lufte den. Det er fornuftigt at sætte den på et rent underlag udenfor, banke den for støv og eventuelt støvsuge den. Udover madrassen bør også dyner og puder luftes af og til, og eventuelt komme en gang i vaskemaskinen forinden. Når madras, dyner og puder er luftet godt igennem, bør man lægge rent sengetøj på, så det giver et lækkert helhedsindtryk.

Er man lidt tom for ideer, når det kommer til rengøring, er der ofte hjælp at hente på internettet i form af guides til hovedrengøring. Det er en god idé at sætte en dag eller to af til en større hovedrengøring, når man alligevel har ferie. Hvis man i hverdagen, som så mange andre, har svært ved at finde tid til selv blot den overfladiske rengøring, bør man overveje at investere i en hjælpende hånd. Det kan blandt andet bestå af fast rengøringshjælp, så man helt fralægger sig ansvaret for rengøring. Er økonomien ikke til endnu en fast udgift, kan man med fordel anskaffe sig en robotstøvsuger - læs mere her.