Flyselskab indfører børnefri zoner på alle ruter

Skrevet af Morten Larsen

07/10/2016
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Meningerne er delte om den lavprisselskabets kontroversielle tiltag.

Dagens topnyheder

Det er svært at gøre alle glade.

Sådan lyden lektien for det indiske lavprisselskab IndiGo, der med vedtagelsen af et kontroversielt forslag har opfyldt en drøm hos nogle passagerer, mens andre nu har set sig sure på flyselskabet.

Luftfartsselskabet har indført en stillezone for passagerer med såkaldte premium pladser, hvilket betyder, at børn under 12 år ikke får lov til at sidde i disse områder af flyvemaskinerne.

Meningerne er delte om den børnefri zone.

De trofaste kunder med premium pladser - dem, der ofte bruger flyselskabet i forbindelse med forretningsrejser - lader til at være tilfredse med tiltaget, da de ikke længere skal dele sæderække med grædende og skrigende børn.

En række børnefamilier er utilfredse med flyselskabet og deres nye stillezoner.

 

Forældrene føler, at de ikke længere er velkomne i luften, hvis de ønsker at tage deres børn med op i de højere luftlag.

- Jeres politik er diskriminerende, forklarer en utilfreds kunde til Hindustan Times.

De kritiske røster har fået flyselskabet til at komme med følgende erklæring:

- Med tanke på komfort og bekvemmelighed for alle vores passagerer er række ét til fire samt 11 til 14 forbeholdt stillezoner på IndiGo's flyvninger. Disse zoner er skabt for vores forretningsrejsende, der foretrækker at bruge stilheden på at udføre deres arbejde, lyder forklaringen fra luftfartsselskabet.