Kvinde advarer mod kendt L' Oréal-produkt: Mit hår begyndte at falde af

Skrevet af Christina

16/09/2016
To kvinder har lagt sag an mod L' Oréal, som de anklager for at sælge et produkt, der angiveligt har gjort dem skaldede.

Dagens topnyheder

Det var i forbindelse med brugen af hårproduktet SoftSheen-Carson Optimum Amla Legend relaxer, at det to amerikanske kvinder følte en brændende fornemmelse i hovedbunden.

Det udviklede sig til, at håret faldt af, og de fik bare pletter i hovedbunden, hævder de.


SoftSheen og Carson har været L' Oréal mærker siden 1999 og hævder at tilbyde "de sikreste og mest effektive skønhedsprodukter til vores forbrugere," ifølge sin hjemmeside, skriver Buzz Feed News

Selve det anklagede produkt lover forbrugerne "en legendarisk indisk skønheds hemmelighed: AMLA olie ", gør håret synligt fyldigere og blødere hår ," står der ifølge anklagen.

Men det var langt fra den oplevelse, som Dorothy Riles, der er en af de to sagsøgere, havde.

 

Hun oplevede nemlig det stik modsatte af , hvad selskabet lovede, fremgår det af anklagen.

Efter brug af produktet følte hun, at hendes hovedbund brændte, ligesom hun fik bare pletter og sår i hovedbunden.

Hun hævder også, at hun var nødt til at iføre sig paryk for at dække skaden.

Ifølge Buzz Feed News har flere forbrugere på blandt andet Amazon.com beklaget sig over produktet fra L' Oréal, og det advarer også mod at bruge det.


Matthew DiGirolamo der er talsmand for  L' Oréal, har over for Buzz feed News afvist at diskutere detaljerne i anklagerne

 

- Vi tror ikke på, at påstandene i denne retssag har nogen værdi. I mere end 100 år har L' Oréal været optaget af at levere sikrer produkter til sine forbrugere, tilføjede han til mediet.