Mia fik en voldsom kemisk reaktion: Nu advarer hun om populært produkt

Skrevet af Ninna Andreasen

08/10/2016
- Da jeg kom på skadestuen, var mine hænder så kolde, at de næsten føltes døde.

Dagens topnyheder

22-årige Mia gik i bad som sædvanligt, men inden hun gik under bruseren, smurte hun hårfjerningsmidlet Veet på benene. 

Hun påførte det med en lille svamp. Når midlet har fået lov at virke, skal produktet skylles af. Men hun fik lidt af produktet på fingrene og skyllede det af med det samme. Det viste sig at være katastrofalt, skriver Expressen

Den svenske kvinde gik i bad og skyllede resten af produktet af benene. Da hun kom ud fra badet følte hun en brændende fornemmelse i fingrene.

- Jeg kiggede ned og så, at fingrene og hænderne var opsvulmede, og at det føltes, som om de var ved at eksplodere. Jeg havde ingen følelse, og huden begyndte bare at udvide sig. Jeg gik i panik, men det kunne jeg ikke, fordi min datter var i rummet ved siden af, siger Mia.

Til sidst tog den 22-årige på skadestuen. Ifølge hende fik lægerne et chok, da hun kom ind. De havde aldrig set så voldsom en kemisk reaktion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I to timer tog lægerne prøver. Det var ikke en almindelig allergisk reaktion. Den var toksisk. 

Der er gået tre dage siden den ubehagelige oplevelse. Torsdag var Mia igen til undersøgelse for udbruddet.

- Nu får jeg medicin i nogle uger, men jeg ved ikke, om og hvornår jeg bliver rask. Det er så forfærdeligt, og jeg har det så dårligt. Jeg kan ikke bruge mine hænder som sædvanlig, og det er især svært, når jeg skal bade mine børn, for man kommer til at støde fingerspidserne. Det er ligesom et åbent så, siger den 22-årige mor.

Hun fortæller om sin oplevelse for at andre ikke havner i samme situation.

- Der er mange, som bruger produktet, og jeg har selv brugt det længe. Det har aldrig været et problem tidligere. Men nu virker det til, at de har byttet en ingrediens ud, og at det måske kan være det, siger hun.

Virksomheden bag Veet har været i kontakt med Mia. Recket Benickser Group har aldrig tidligere hørt om lignende reaktioner på produktet.

- Vi beklager dybt, at forbrugeren havde en dårlig oplevelse med vores produkt. Vi har været i kontakt med hende for at finde ud af, hvad der er sket, og har endda tilbudt at sende hende til en hudlæge på vores regning for at finde ud af, hvorfor det er sket, siger Ina Andreasen, der er talsperson for virksomheden.

Hun understreger, at virksomheden har en høj sikkerhedsstandard og gennemfører dermatologiske test af produkterne.