Nye låneudbydere udbyder forbrugslån for andre

Skrevet af PA

21/10/2016
Lige som mange mobilselskaber videresælger telefoni for de store telefirmaer, kommer der flere og flere låneudbydere på markedet, der videreformidler forbrugslån for de store spillere inden for onlinelån.

Dagens topnyheder

Det føjer ny forvirring til et i forvejen overbefolket og ret så uigennemskueligt marked.

Der er god grund til at holde tungen lige i munden, hvis du skal låne penge på online-markedet. For antallet af udbydere vokser måned for måned. Men det er ikke kun renter og gebyrer, det er værd at holde øje med. For ikke alle låneudbyderne har så meget nyt at byde på, som det ser ud til, når du lander på deres hjemmeside.

Rigtig mange af de nyere låneudbydere er nemlig bare videreformidlere af forbrugslån for de store spillere på markedet og lige som med de såkaldte ”discount mobilselskaber” er flere af disse nye låneudbydere direkte ejet af de firmaer, de udbyder lånene for.

Gør et overfyldt marked endnu mere ugennemskueligt

Den nye underskov af lånefirmaer gør det endnu sværere for folk at gennemskue, hvilke lånetilbud der er det billigste. Samtidig er mange af dem direkte spild af tid at undersøge, fordi de kører med nøjagtig den samme ÅOP og de samme vilkår, som det lånefirma de formidler lånene for. Deres eneste rolle er bare at tjene en klatskilling på at sælge lånet til dig.

Tjek altid flere låneudbydere, før du slår til

Derfor er der rigtig god grund til at se nærmere på flere forskellige låneudbydere, inden du beslutter dig for, hvor du vil låne dine penge.

Heldigvis finder du flere forskellige hjemmesider, der har gjort det til deres levevej at sammenligne og skabe overblik over de mange udbydere af forbrugslån. Her kan du få overblik over de mange forskellige spillere og studere både ÅOP og lånevilkår, før du beslutter dig.