Panik: Ifølge eksperter kan verden løbe tør for chokolade om nogle år

Skrevet af Kasper Rasmussen

02/01/2018
Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock
En verden uden chokolade kan blive en realitet.

Dagens topnyheder

En verden uden chokolade.

Det lyder utænkeligt, men det kan blive en realitet, advarer eksperter nu. 

Forskerne frygter nemlig, at der kommer til at være akut chokolademangel om 30 år, skriver The Sun

Årsagen til eksperternes frygt skyldes, at efterspørgslen på chokolade i dag er så stor, at producenterne ikke længere kan følge med.

Samtidigt frygtes det, at landene Ghana og Elfenbenskysten, som står for mere end halvdelen af verdens produktion af kakaobønner bliver ramt af klimaændringer, som kan få stor betydning for produktionen. 

De højere temperaturer og den deraf stigende tørke vil nemlig gøre det vanskeligt for bønderne at dyrke kakaobønnerne, og det kan tvinge dem op i højere højder, men der er begrænset plads, og samtidigt er højlandet mange steder beskyttet til dyrelivet. 

Ifølge Doug Hawkins, fra organisationen Hardman Agribusiness, som rådgiver virksomheder om landbrug, skyldes problemet også, at langt det meste kakao i dag produceres af fattige familier, der ikke har råd til gødning. 

- Over 90 procent af verdens kakao produceres af småbønder, og alle indikationer går på, at vi vil opleve et chokoladeunderskud på 100.000 tons om året de kommende år, siger han. 

Selvom moderne landbrugsmaskiner kan forbedre produktionen, er det dog kun en del af svaret, mener eksperter, chokoladegiganten Mars arbejder derfor på at fremstille genmanipuleret chokolade.

Danske læger vil ændre fyrværkeri-regler efter flere ulykker