Sådan er reglerne for beskatning af firmamobil og -computer

Skrevet af webmaster

15/04/2018
Mange firmaer tilbyder firmamobiler eller -computere, fordi disse ting er blevet en så integreret del af vores hverdag.

Dagens topnyheder

Der findes dog nogle særlige regler for, hvordan beskatningen af en mobil eller en computer, som du har fået af dit firma, skal foregå. Disse regler kan dog være svære at finde hoved og hale i, og derfor kan du læse meget mere om reglerne for beskatning af firmamobil og -computer i dette indlæg. 

Har du fået en firmamobil eller -computer, kan du altså med fordel læse med videre her. 

Privat brug af firmamobilen eller -computeren 
Har du en arbejdstelefon eller en computer, som du også bruger privat, skal du huske at betale skat af disse produkter. Der kan eksempelvis være tale om, at du har fri telefoni eller frit internet, og dette skal du trække A-skat fra. 

Om året koster brug af arbejdsbetalt IT helt præcist 2.700 kr., og det er din arbejdsgivers ansvar at trække A-skat og AM-bidrag for 2.700 kr. fra lønnen. Dette skal selvfølgelig oplyses til SKAT. 

Er der tale om en arbejdscomputer, en smartphone eller en tablet, beregnes skatten på baggrund af produktets værdi. Nærmere bestemt det beløb, som det ville koste at leje en tilsvarende computer eller tablet. I sådanne tilfælde er det også arbejdsgiverens opgave at indberette denne værdi til SKAT samt at selvangive dette, hvis det udgør mere end 1.100 kr. om året. 

Har du en iPhone som arbejdstelefon, kan du tjekke prisen på de forskellige iPhone modeller her hos Telmore, for at finde ud af, hvor meget den skal beskattes.  

Vær opmærksom på, at disse regler kun gælder, når produkterne bruges til private ting, som ikke er arbejdsrelaterede. Reglerne gælder altså ikke, hvis du udelukkende bruger din arbejdstelefon eller -computer til arbejdsopgaver. Læs mere omkring dette hos fagmagasinet.dk.

Gaver fra firmaet
Som regel skal firmagaver eller personalegoder ikke beskattes, medmindre disse overstiger en samlet værdi på mere end 1.100 kr. om året. Overstiger gaverne dette beløb, skal du være opmærksom, men ellers er gaverne skattefri. 

Modtager du kontanter eller gavekort, som kan ombyttes til kontanter, er reglerne dog anderledes. Sådanne gaver skal der nemlig altid betales skat af, og det er arbejdsgiverens ansvar at indberette dette. 

Der gælder også nogle specifikke regler for julegaver. Julegaver må ikke koste mere end 800 kr. pr. ansat, og hvis de overskrider dette beløb, skal det beskattes. 

Sørg for at have styr på reglerne 
Efter at have læst dette indlæg burde du have nogenlunde styr på reglerne for beskatning af firmamobiler, -computere og -gaver. Det er dog vigtigt at understrege, at det altid er en god idé, at du sørger for at have styr på din skat. 

Har du ikke styr på, hvad der skal beskattes, kan det få alvorlige konsekvenser. Du eller firmaet kan i værste fald ende med at få et ordentligt skattesmæk. 

Spørg derfor altid professionelle til råds, hvis du har nogle spørgsmål, eller snak med din arbejdsgiver.