Ser dit gulv også træt og slidt ud?

Skrevet af PA

17/10/2017
Vi kender det alle sammen - ridser i gulvet og et trægulv der ikke er, hvad det har været. Der er dog heldigvis mange ting, vi selv kan gøre for at vedligeholde vores gulv og forhindre eller mindske ridser.

Mest læste i dag

Undgå besværet med afslibning af gulvet

Det kan være en dyr omgang at skulle have fat i en gulvafsliber, og desuden er det besværligt at skulle flytte alle sine ting ud og ind igen. Der er heldigvis mange ting, vi kan gøre for at passe på vores gulve - både forebyggende og efterbehandlende. Filtpudder er både et effektivt og et billigt trick til at forebygge ridser i gulvet. De små bløde pudder sættes under stoleben, bordben og andre møbler, og på den måde undgår du at ridse dit gulv, når du rykker på møblerne.

 

Vand og sæbespåner er din bedste ven og ridsens værste fjende

Hvis der alligevel skulle være opstået en ridse i gulvet, mindskes eller fjernes de bedst, hvis du handler hurtigt. Når der hældes varmt vand på ridser, hæver træet sig igen, og på den måde kan man faktisk ofte fjerne ridser helt med dette simple trick.  Selvom gulvvask og støvsugning for de fleste mennesker er en sur opgave, der bare hurtigt skal overstås, er det faktisk med til at vedligeholde og pleje dit gulv. Især ubehandlet trægulv har godt af ofte at blive mættet af sæbevand. Hvis du svinger gulvmoppen en gang om ugen, undgår du også trælse splinter i fødderne og iturevende strømper.

 

Lad fagfolkene klare den komplicerede del af gulvvedligeholdelsen.

Per Hougaard fra M G Gulve råder til altid at alliere sig med en fagmand, når det kommer til lakering og oliering af gulve:


”Vi ser ind i mellem at folk er gået i ’gør-det-selv-fælden’, og selv har prøvet at lakere eller oliere gulv. For nogen kan det måske godt lade sig gøre, men husk altid at spørge en fagmand til råds inden du begynder. Hvis det går galt, kan det måske være nødvendigt at slibe gulvet ned, før gulvet bliver helt pænt igen. Hvis du er den mindste smule i tvivl, råder vi til, at du lader fagfolkene klare arbejdet”