Sikkerhedsstyrelsen advarer danskerne: Tjek denne knap i dit hjem

Skrevet af Kristine Bugbee

28/10/2016
Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle danskere til at tjekke deres fejlstrømsafbryder to gange om året.

Mest læste i dag

- Det er vigtigt at teste, om din fejlstrømsafbryder virker, da den kan redde dit liv. Og det er en god huskeregel at afprøve den de to gange om året, hvor vi skifter mellem vinter– og sommertid.

Sådan lyder opfordringen fra Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelse. 

Alle husstande skal have en fejlstrømsafbryder i eltavlen, enten en HFI- eller HPFI-afbryder, og den skal testet jævnligt. Men det gør godt hver tredje dansker aldrig, selvom det kan redde liv.

- Fejlstrømsafbryderen beskytter nemlig dig og din familie mod livsfarligt stød ved at afbryde strømmen, hvis der opstår en fejl i brødristeren, vaskemaskinen eller en anden elinstallation, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.

- Afbryderen fungerer bedst, hvis den jævnligt afprøves. Hvis fejlstrømsafbryderen er mere end ti år gammel, er der yderligere grund til at teste den ofte, så du er sikker på, at den virker, hvis der opstår en elektrisk fejl.

Sikkerhedsstyrelsen skriver, at det er vigtigt at huske at slukke for strømmen i hele eller dele af boligen, når man tester fejlstrømafbryderen. 

Man kan passende huske sig selv på at teste den to gange om året, når vi skifter mellem sommertid og vintertid, som det er tilfældet på søndag. 

- Du tester fejlstrømsafbryderen ved at trykke på prøveknappen, som ofte er mærket med et "T". Kobler afbryderen ikke ud første gang, du trykker på prøveknappen, skal du kontakte en autoriseret elinstallatørvirksomhed. Du kan finde dem, der er i dit område, ved gå ind på autorisationsregistret på sik.dk.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde en guide og tilmelde dig en sms-tjeneste, så du modtager en huske-sms, når det er tid til at teste fejlstrømsafbryderen.