Som sendt fra himlen: Dunkin' Donuts laver sprøde og sukkersøde donut-fritter

Skrevet af Kristine Bugbee

06/04/2018
Ja tak <3
Ja tak <3
Den amerikanske kagekæde Dunkin' Donuts har lanceret en ny snack, der får mundvandet til løbe.

Mest læste i dag

Den populære amerikanske donut-pusher Dunkin' Donuts har lanceret et nyt produkt, som straks giver alle med en sød tand hjerter i øjnene, når de ser billederne.

Dunkin' Donuts er kendt for at byde på fristende, farverige donuts i lange baner, men lige nu tester virksomheden et splinternyt produkt, der umiddelbart virker totalt genialt.

Kunder i udvalgte butikker i USA kan nu købe sprøde donut-pomfritter, der naturligvis ikke er lavet af kartoffel, men smørblød og sprød donut-dej dyppet i kanelsukker. 

Det skriver Cosmopolitan.

De knasende kanelsukker-donut-fritter kan købes for to dollars, hvilket svarer til omkring 12 kroner, og hvis de viser sig at være et hit blandt kunderne, planlægger Dunkin' Donuts at udbrede det himmelske produkt til flere butikker.

Fritterne har allerede været ude i godt en måned og bliver hyldet på sociale medier af folk, der har prøvet dem. Det betyder forhåbentlig, at de snart bliver en fast del af sortimentet.

Dunkin' Donuts har en enkelt butik i Danmark, der ligger på Hovedbanegården i København - så det gælder om at holde godt øje med menukortet.

Jenelle fik en numseforstørrende operation som 28-årig - men det fortryder hun bittert nu