Tips til at have børnene med på efterårsferie

Skrevet af PA

12/10/2016
Mange danske familier planlægger at tage ud at rejse i efterårsferien. Uanset om destinationen er ind- eller udland, så er der dømt hygge — selvom de fleste forældre kender problematikken i at have børnene med på ferie.

Dagens topnyheder

I denne artikel får I et par gode råd til, hvordan I gør det lidt lettere at rejse med børnene.

Gør transporten lidt sjovere

Især transporten til og fra feriedestinationen kan være besværlig, hvis der er børn med. En måde, hvorpå det kan gøres lidt lettere, er ved at give børnene deres egen kuffert. Eksempelvis en kuffert fra Trunki, der både fungerer som kuffert og trækvogn. Børnene kan nemlig sidde overskrævs på den og blive trukket af forældrene. Trunki forhandles blandt andet her.

Det kan gøre turen en smule sjovere — især hvis rejsen går til udlandet, hvor I skal bruge tid i lufthavnen.

Lær børnene nogle gloser på lokalsproget

Skal I til udlandet, så kan det være en god idé at læge børnene nogle gloser på lokalsproget. Det er hyggeligt, hvis barnet kan bestille sin egen is eller sodavand på stranden. Er der ældre børn med på turen, så lad dem læse om rejsemålet hjemmefra. Når I er kommet afsted, kan I lade børnene agere rejseguide for en dag.

Tænk jer om, når I pakker kufferten

Vælg tøj, der er nemt at skylle og tørre. Mørkt tøj er godt til de små børn, da pletter og skidt ikke ses så let, hvilket er en fordel, da der selvfølgelig er en begrænsning for, hvor meget man kan have med i kufferten. Vær dog opmærksom på, at det mørke tøj kan være varmt at have på. Husk derfor også lyst tøj.

Hav en iPad med i bilen

Kører I selv på ferie, så lad børnene have en iPad på bagsædet. Sæt en god film på, som holder dem optaget, indtil I er fremme. Det vil gøre køreturen lidt mere overkommelig.